Det er påske. Og i anledning af skærtorsdagshøjmessen i Mellerup Valgmenighed har stud.theol. og valgmenighedspræst Isak Krab Koed forfattet denne poetiske perle.
En aften før den lange dag
vor Frelser ville vaske
discipelfødder, slidte af
at gå i sol – og dvaske.
Vor Gud, når mørke skyer står
og lader livsnat øde
Giv også os et virke, hvor
vi trængslen kan forsøde.
Men straks fik Peters ansigt ild
idet han tog til orde:
”Det, mester, helst jeg ikke vil
du nogensinde gjorde!”
Og Gud, lad ikke vores trods
og retorik forhindre
at du gør godt og ret mod os
men lad din stjerne tindre.
“Thi det er ingen herres lod
at tvætte tjeners fødder
Hans vælde taber hastigt brod
om man ham dét fornøder.”
Vor Gud, det sagde Peter nok
men lad os bedre sande
at glemt er jordisk magt og sok
i vaskefadets vande.
I Kristi øren lød det galt
og han lod tungen male:
”De ord, du sagde, ilde faldt
din tanke er den gale.
Og Gud, når gale tankers flid
gir smuds i tvivlens hjerte
da tvæt det rent til rette tid
og sig, at galskab er det.
“For det er just som tjener, at
jeg gør min faders vilje
Af min fornedrelse blir skat
for jer i påskens lilje.”
Vor Gud, lad os din påskeblomst
mod brystet ømt kun holde
Tak, at din søn tog vor bekomst
og lod os liv beholde.
“Og gør I ligeså, fortæl
kun trygt mit liv som jeres
da skal til sidst alligevel
I glædens dag foræres.”
Og Gud, giv os dertil dit mod
at tro på Kristi melding
og sætte kursen: glædens flod
og bo i Krists fortælling:
“Hør, Guds historie er min
og mig har I tilsammen
i nadver – ja, i brød og vin –
læg dertil blot et amen.”