Nu ganger Himmerigs klokker for mig

Stud.mag. Rasmus Vangshardt varmer op til sommermødet med en fortælling om en nyklassiker i Kreds-sammenhæng.

Den ærværdige – om end unge – Anders Sørensen Vedel (1542-1616) blev i sin egenskab af kongelig historiograf halvtidligt i sin halvlange levetid givet den vigtige opgave at skrive 22 bind om fædrelandets historie. En vældig og frygtindgydende opgave, især når man påtænker, at de skulle skrives i reformationens århundrede. Det gik desværre heller ikke så godt. Den danske forfatter Jørgen Bukdahl beskriver den ambitiøse Sørensen Vedel: Læs resten

Eksistentiel uro. Stedet og vejen som eksistenskategorier hos Jørgen Bukdahl

 

Stud.mag. Rasmus Vangshardt med en lille studie af Højskolesangbogens nr. 112, Solen står stille i Gibeons dal, som er den eneste sang i den lille blå af forfatteren og æresmedlem i Studenterkredsen Jørgen Bukdahl. Artiklen er opr. bragt i Rønshoved Højskoles årsskrift, foråret 2013 og bringes således her med venlig tilladelse fra Thue Kjærhus i Rønshoved.

”Jeg har skrevet en salme! Jeg har skrevet en salme!” råbte forfatteren Jørgen Bukdahl en august-dag i 1936 ned af Karl-Johan, da han fik øje på vennen Poul Engberg, der kom gående ned ad den norske gade i modsat retning. Den salme, han havde skrevet, var ingen anden end Rønshoved-slageren Solen står stille i Gibeons dal, som siden er blevet sunget hundredvis af gange på skolen.

Læs resten

Frisindet diskussion eller religionskrig? Studenterkredsen Aarhus 70 år

Den 9. november 2012 fejrede Studenterkredsen Aarhus 70-års-jubilæum. Kredsen har fået lov til at trykke dr.theol. Viggo Mortensens tale til samme lejlighed. Den følger her i sin fulde længde. Næste år er 125-års-jubilæet for hele Studenterkredsens begyndelse. Fejringen finder sted fredag den 6. september i Vartov.
Frisindet diskussion eller religionskrig? Studenterkredsen Aarhus 70 år
Af Viggo Mortensen 
I Studenterkredsens jubilæumsskrift fra 1967 er Jørgen Bukdahls artikel fra jubilæet i 1948 optrykt, hvori han advarer imod jubilæer:
”Nu jubilerer vi. Ikke stort denne gang. Ikke alt for rundt. Men dog. Vi mindes en udvikling. Vi ser tilbage. Måske kommer nogen med sølvtøjet, – og så er der bare begravelsen, museet og fodnoten i verdenshistorien tilbage. En ny ungdom rykker frem, skaber nye traditioner, fejrer dem ved nye jubilæer.
Jubilæer er en farlig sag, vanskelige at overleve. Vi har haft en del i det folkelige Danmark: Højskolens, andelssagens, Skamlingsbankemødernes, og Grundtvig har jubileret atter og atter, ja han er lige ved at blive anerkendt nu. Bøger om ham udkommer, bibliografier. Selskaber dannes, hvori der næsten ingen grundtvigianere er, Vartov købes; det er lang, lang tid siden Grundtvig blev installeret der hos de gamle koner og var til grin for det ganske København og ofte til forargelse for sine egne. Han sank i muld med sit århundrede og under en aftenrøde, der stod længe,-  en mindernes magiske efterglans. Så blegnede også den og de sidste, der havde kendt ham, døde. Tilbage var traditionen og jubilæerne. Er der kraft i hin kilde endnu? Er der glød i hin gnist? Kan hans skæbne bevæge endnu, ryste traditionen, sønderbryde afledningerne?”

Læs resten

Kristelige muffedisser

Dette indlæg skulle egentlig have handlet om digtet Lyseklosteret, bedre kendt som Solen står stille i Gibeons dal, der er det eneste digt i Højskolesangbogen af litteraturkritikeren og Askov-legenden Jørgen Bukdahl. Men nu, hvor den evige diskussion om Kredsens væsen igen er dukket op, vil jeg ikke trække fokus væk derfra.  Jørgen Bukdahl slipper denne blogs formentligt fåtallige læserskare imidlertid ikke for, for også han, der var ud af et grundtvigsk lærerhjem, kæmpede med spørgsmålet om, hvad det vil sige at være grundtvigsk.

Læs resten