Studenterkredsen i Aarhus præsenterer hermed sit program for foråret 2024:
8. februar 2024: Digtningen og filosofien hos Platon
v. Benjamin Boysen, ph.d. og dr.phil. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus
Før Platons tid skelnede man ikke mellem digtning og filosofi. Filosofien er en disciplin, der først ser dagens lys med Platon og Sokrates, og som fra begyndelsen forstår sig selv i modsætning til digtningen. I Staten siger Sokrates således, ”at der fra gammel tid har været en strid mellem digtningen og filosofien”.
Modsat filosofiens selvkontrol, fornuft og visdom ophidser digtningen nydelsen og begæret. Den er illusorisk, bedragerisk og derfor gal, og filosofien må derfor afvise den.
I dialogen Faidros er forholdet vendt helt på hovedet, idet digtningen og filosofien nu spejler sig i hinanden, for så vidt de har den guddommelige galskab, entusiasme og inspiration til fælles.
Denne inspiration eller entusiasme, som filosoffen overtager fra digteren, er nu nødvendig for at han kan få syn for sagn og modtage indsigt i det hidtil usete eller uforudsete. Hvad er filosofiens forhold til digtningen? Hvorfor denne strid? Hvorfor denne samtidige fjendtlighed og fascination? Er filosofien i sidste ende en form for digtning?
22. februar 2024: Korstoget til Grønland. Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523
v. Janus Møller, forfatter, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus
Janus Møller Jensen kortlægger i “Korstoget til Grønland” for første gang den vilde og tankevækkende historie om de danske korstog, der skulle kristne Grønland i 1400- og 1500-tallet og samtidig søge efter søvejen til Indien.
Baggrunden var en helt anden opfattelse og forestilling om Grønlands placering i verden, som afspejles i tidens geografiske beskrivelser og kort.
Det er en medrivende fortælling om Christian 2.s drøm om at finde søvejen til Asien og kristne det strategisk vigtige Grønland, så man kunne skabe store rigdomme og udbrede den sande tro og de danske ekspeditioner, der gik forud, som tilsammen udgør et overset kapitel i historien om de store opdagelser i renæssancen.
7. marts 2024: Tænkning båret af ånd – Hannah Arendt
v. Peter Aaboe Sørensen, studieadjunkt i idehistorie
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus
Tænk engang! Dette udsagn rummer i sig en tiltalende dobbelthed. For det første den glædelige hændelse at Hannah Arendts værk ”Åndens liv” – som hun skrev på helt frem til sin død – overhovedet blev tænkt og skrevet og dermed muliggjort efterfølgende for vi andre som læsere.
For det andet rummer sætningen en af Arendts kardinaldyder nemlig den uafladelige bestræbelse på at tænke og samtidig insistere på tænkningens betydningsfuldhed. Hun forfægter hele livet igennem Kants bestemmelse af oplysning som menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed til fordel for pligtbuddet tænk selv!
Men det helt afgørende er her hos Arendt, at det at tænke selv samtidig er at tænke ud over sig selv. Arendts tænkning er en lang afsked med selvet, og hvor såvel grækerne som senere inderliggjort subjektivisme tilsiger: Kend dig selv! da replicerer Arendt lakonisk: Glem dig selv!
I selve det at tænke ligger således selvforglemmelsens ophøjede mulighed. Det er derfor, at tænkning og ånd hører sammen, disse er uvægerligt er forbundne, fordi ånden gør sig gældende i den enkelte der tænker, men er samtidig er større end den enkelte, og unddrager sig dennes bemestring og beherskelse.
Det er således helt afgørende for Arendt at tænkningen bæres af ånd, ikke mindst som modstykke til en moderne tid, hvor Gud, metafysikken og filosofien hævdes at være bortgangen.
Det bliver ofte – og med rette – hævdet at Arendt er en politisk tænker, men måske er hun først og fremmest en tænker, inden hun bliver en politisk tænker. Værket ”Åndens liv” rummer en befordrende nedblænding af handlingsbegrebet, når dette udmønter sig i overdreven geskæftighed eller tankeløs aktivisme.
Forholdet mellem tænkning og handling er, at tænkningen rummer muligheden af at udskyde handlingen for en stund. Herved kan samvittigheden og etikken vinde indpas under devisen: etik tager tid! Det er foredragets hensigt at indkredse ovenstående momenter nærmere.
14. marts 2024: Status på retspraksis efter den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse
v. Gyrithe Ulrich, vicestatsadvokat
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Man har nu arbejdet med den reviderede voldtægtsbestemmelse i retssystemet i 3 år. Bestemmelsen baserer sig på, at der skal være samtykke til samleje, men hvad var det egentlig man gerne ville ændre og er det lykkedes? Sideløbende med lovændringen er der sket en professionalisering af politiets og anklagemyndighedens arbejde med voldtægtssager, således at man nu i højere grad har forståelse for betydningen af traumereaktioner. Hvad ligger der nærmere heri?
Gyrithe Ulrich vil fortælle om det arbejde, der er pågået i politi og anklagemyndighed og give en gennemgang af retspraksis, som det har udviklet sig på voldtægtsområdet.
4. april 2024: Ludvig Holberg, satiriker og bekender
v. Ole Thomsen, cand.mag. i klassisk filologi og dr.phil.
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Der har gennem årene dannet sig et billede af Holberg (1684-1754) som en bedrevidende moralist og som en knastør rationalist, der gjorde følelser slemt til grin. Det var ikke hans egen opfattelse! Lad os få Holbergs eget selvbillede frem. Så bliver han for alvor vedkommende og indtagende.
2. maj 2024: Kollokvium
Tre korte foredrag af folk i og omkring Kredsen med fri drøftelse.
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Livsgåden — Kaj Munks frelsende kvinder v. Ida Gammelmark, cand.theol.
Maskulinitetsidealer i antik jødedom – i lyset af Salmernes Bog v. Amalie Norup Randrup, cand.theol.
Menneskets afvikling og verdens genfortryllelse – eller hvordan jeg stoppede med at bekymre mig og begyndte at elske AI’en v. Anders Bruun, cand.mag. i idehistorie og indehaver af Bruuns Antikvariat
16. maj 2024: “Hvad er det, som piner dig?”
v. Kåre Egholm Pedersen, sognepræst i Viborg Domsogn og flyverprovst
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Den franske forfatter og filosof Simone Weil (1909-1943) blev aldrig døbt. Alligevel har hun leveret et tankevækkende bidrag til den kristne mystik. I dette foredrag udfoldes hendes begreb om den subversive ontologi, som kan opfattes som en rød tråd gennem forfatterskabet.
Endvidere søges der svar på, om Simone Weils mirakelløse kristendomsforståelse kan bidrage positivt til samtalen mellem troende og skeptikere?
Et semestermedlemskab af Kredsen koster 75 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 30 kr. Foredragene begynder kl. 19.30, når intet andet er angivet.
En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!