rimkrøniken

Riim-Krøniken anno 2014: Den Kredsens Sommer

~ KG ~ Skriv en kommentar

Redaktionen har modtaget et digt om det i dag just overståede sommermøde fra en vis for os ubekendt hr. stud.poet. Steffen Arrigkro. Måske var det ham den rødhårede opvasker fra køkennet, måske blev han bare overset af de hovne bajadser. Hvem ved?

Steffen Arrigkro: Den Kredsens Sommer

Kredsen, nu blunder den lyse nat.
Her ingen fromme sover
J. C. råber i skov og krat:
”Jakob Knudsen har altid ret!”
Synger, så pigen sukker:
”Åh, Gud dog, sikke no’en krukker.”

Jylland nu vågner på Sjøllunds slet
frejdigt i modersmålet.
Alt, hvad kommer fra Sjøllund af,
det gider jyden da ikke ha’.
Skønt han er Kjøwenhavner,
hjem til sin mor han stavner.

Stud’er, som hopped så frejdigt rundt,
døbes i morgenduggen.
Solen den op med Knudsen står.
Brage-Brøl som fra svundne år.
Smøger og sang fra gruber
kæmper om unges struber.

Køkkenet ringer de unge ind
Ude fra sexgrav og haver.
Åbne svælge, og øl, så lind
Mest dog fyldes med ryge-pind.
20 Prince Light er sagen
tre-fire gange om dagen

Skodder og rødvin og dans på græs
hen over Niels Daels agre.
Åbne munde med fulde læs
lort, som klinger i vrede hæs.
Brandert, som evigt kommer,
det er en Kredsen-Sommer.

Piger og skønsang, velsignet kår
leg, som for nu får ende.
Øjnene tunge og fedtet hår
Tak, skal det lyde, for nu i år.
Trefoldigt det må være
Kredsen, min hjertenskære!

Riim-Krøniken anno 2014. Optakt til sommermødet: Det har Aage Møller aldrig sagt

~ KG ~ Skriv en kommentar

En af Kredsen bekendt, frk. stud.poet. Oda Kirkeskab, har digtet en lille forudanelse om det tilstundende sommermøde, som vi her med glæde bringer som en lille optakt.

DET HAR AAGE MØLLER NU ALDRIG SAGT

I weekenden atter de kloge samles
og meninger brydes, holdninger ramles
der kævler et vid, som ingen kan kvæle
når udi Liselund Kredsfolket dvæle

Til foredrag stimler de unge knøse
tillige med Dannevangs kækkeste tøse
fra hid og did – åbne fastland og øer –
og ligner Athenes knægte og møer

På kant med de senere nattetimer
mens hjerter banker og skønsang kimer
kan Loven diktere: “Tag bad i pløre”
og I.C. kalder de tøvende skøre

Men sir én, at Loven er de barrikader
man møder på vejen til pløre og pladder
da gjalder hiin I.C. med drukken foragt:
“Det har Aage Møller nu aldrig sagt!”

Dog selv de slagne frejdigt opstår
ved morgengry, straks et ur varsler vår
thi tanker, der svæver som Ånden i vind
går skamløst i håndværkertilbud ind.

Dette vor tanke-atletiske hvepsebo

~ RV ~ Skriv en kommentar

Stud.theol. Adam Garff holder nytårstale over det forgangne år. Der er tale om adskillige mængder af mørkt, solidt tankegods, der er blevet slæbt igennem uvidenhedens dale.

—
Kære I, kære Kreds, kære Krestomater, og kære værdifulde vedhæng. Tak for et formidabelt år, der om ganske få stunder er ovre. Og tak for et væld af stunder. Jeg synes netop at ’stunden’ har været det, der har kendetegnet det forgangne år. De studerende stunder, de studentikose stunder og de stadige stunder, under hvilke vi atter mødes for en stund og udforsker vores lille forsamling.
Stunder der ind i mellem har været slørede, stødende, udtværede og fortrængte, men som her i tilbageblikket synes at stå som lysende klare, skarpe og ikke mindst – indbringende. Der har været stunder badet i grålig røg og beslutsomme skrål og sågar stunder, der har udspillet sig i højst aparte kulisser og har budt på både macho-em, indestængt, patetisk afmagt og vidtløftig Donner.

Andre stunder, der ligefrem kunne ligne noget fra en belejret fæstning i fredstid, har udspillet sig på den syrlige, nordsjællandske kalkgrund, alt imens det hvide flag har stået tøvende på halv, og åndsinfanteriets kamptropper har overgivet sig til sang, blid flirt og sommernattens fred.

Nogle har talt om evighedslængsel. Andre om religionskrig. Der er blevet skriblet længe på de små studerekamre i nattens nådige lys om islam, tidehvervsk grundvigianisme (eller var omvendt?), mørke, Laurids, poesi, Kant og kolik og kantede koleriske ægtemænd.

Solen har ikke stået stille længe ad gangen, og adskillige mængder af mørkt, solidt tankegods er blevet slæbt igennem uvidenhedens dale og er blevet firet ned i vores ignorante hjerner. 2013 har været en valfart. Både en indre og en ydre. Fra Vartovs traditionsbetændte hølofter til det midt- og sydtyske, til den gudsforladte storby London – og ikke mindst tilbage igen. Årets stunder udgør en kaleidoskopisk myriade af tanker, indtryk og en god portion af ravnesort vanvid, længsel og glæde!
Det er mit håb, ønske og helt klare forventning, at 2014 vil bibringe dette vores tanke-atletiske hvepsebo endnu mere hor, mord og ildebrand. Mere sang, flere dråber af enhver form, art og farve og ikke mindst: endnu flere meningsfortættende stunder.

Så bliver da mindet, erindringen og stunden. Disse tre; men størst af dem er stunden.


Et nytårsminde i højtidstumlen;
Atter et år med skål og skrål.
Værdig, ærlig mandemumlen
Rabaldersjæles tankebål.

Fra asken hed til himlen rød,
Så velklædt ungdom ud.
De stirrede skarpt mod skyens glød
Og anede der vor Gud.
Med disse ord vil jeg hæve kalken og skåle!
—
Flere taler her.
Flere bidrag til rimkrøniken her.

Rimkrøniken anno 2013 IV

~ RV ~ Skriv en kommentar

Redaktionen har igen modtaget et stykke poesi fra en stud.poet. Jørn “Granaten” Hærknas. Denne gang handler det om det snart udrundne Herrens år 2013, og med dette krønike-riim vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle et glædeligt og velsignet nytår. Vel mødt i 2014, der blandt meget andet vil byde på litterær genopstandelse, idet Studenterkredsen efter 17 år pause igen begynder at udkomme som trykt tidsskrift fra medio april.

Her i Kredsen
Mel.: Ramund var sig en bedre mand
Kredsen, du er en oldingesag
Et levn fra de gamleste dage
Skønt du har manget år på din bag
Så høres du slide og knage
For der er skam liv endnu her i Kredsen
Med alt det, vi kom i hu her i Kredsen hiin gamle
Kredsen kæmper den braveste kamp
Mod afhold og åndløse sjæle
Religionskrig i dansk røg og damp
Her ingen ung mand taber mæle
Og vi søber det i øl her i Kredsen
Indtil Auken får et føl – grundet Kredsen hiin vamle
Sommerens møde på højskolen dér
Hvor talen ej blot var om sivet
Og der blev bøvset fra nationens hær
Selv stolene ladede livet
”Her er vi, vi har lyst,” siger Kredsen
”at du vasker på vort bryst,” siger Kredsen hiin gamle
Kredsen fejred’, at vi er i live
Med antologien hiin fine
Vangshardt og Garne et klap vi jer give
Skønt I så hæsselig grine
Der er kontinuitet her i Kredsen
Samt en dosis pubertet her i Kredsen hiin gamle
Fejre os selv, det er vores last
Og tæt om os selv slutter Kredsen
Traditionen den står dog så fast
At vi ej kan lytte til massen
For vi har en gammel sag her i Kredsen
Og så lad dog vær’ at klag’ her i Kredsen hiin gamle
Mens vi kæmper om teologi
Bevares! da også lidt andet
Herrens kødkrog, den hænger vi i
Og mørnes i slagterens lande
Jeg er sikker på den bed, sagde Nord-Mand
Og det er retfærdighed, sagde Nord-Mand hiin ung
Inden slagteren legemet flår
Skal snapsen og øllene tømmes
Luerne brage og sangen den går:
”Det’ lig’ meg’t, korrekthed skal rømmes”
Det er dertil vi er bedst her i Kredsen
At holde ”Frokost-Fest” her i Kredsen hiin gamle
—

Rimkrøniken anno 2013 III

~ RV ~ Skriv en kommentar


Stud.theol.’erne Sidsel Lervad Hansen og Anne Kirstine Sloth Hansens festsang ved Kredsens sommermøde ’13.
 
Den danske sang er en ung fuld man
Mel.: Danskerne findes i mange modeller
Her først og fremmest vi gerne vil takke
for lærde og lysende foredrag.
For diskussioner, debatter og spørgsmål
om sproget og kirken og verdens tarv.
Lad os tale om det frit,
få en enkelt tår
over tørsten, sige skål
 – skabe gyldenår!
På højskolen findes der mange modeller,
for livet kræver mangfoldighed.
Blød humanisme og hård Holger Danske
– skaren er broget, og alle er med.
Lad os..
Sange vi synger, hver har favoritter…
Fuglene pipper med hver sin stem’:
Bonderup, Malling og Grundtvig og Kingo
kommer med alt det, der lig’ er dem.
Lad os..
Solen er oppe bag skovenes toppe
med ølklirren, brølen om fædreland.
Tak for din gjalden, for sangen til skjalden,
den danske sang er en ung fuld mand