Redaktionen har modtaget et digt om det i dag just overståede sommermøde fra en vis for os ubekendt hr. stud.poet. Steffen Arrigkro. Måske var det ham den rødhårede opvasker fra køkennet, måske blev han bare overset af de hovne bajadser. Hvem ved?
Steffen Arrigkro: Den Kredsens Sommer
Kredsen, nu blunder den lyse nat.
Her ingen fromme sover
J. C. råber i skov og krat:
”Jakob Knudsen har altid ret!”
Synger, så pigen sukker:
”Åh, Gud dog, sikke no’en krukker.”
Jylland nu vågner på Sjøllunds slet
frejdigt i modersmålet.
Alt, hvad kommer fra Sjøllund af,
det gider jyden da ikke ha’.
Skønt han er Kjøwenhavner,
hjem til sin mor han stavner.
Stud’er, som hopped så frejdigt rundt,
døbes i morgenduggen.
Solen den op med Knudsen står.
Brage-Brøl som fra svundne år.
Smøger og sang fra gruber
kæmper om unges struber.
Køkkenet ringer de unge ind
Ude fra sexgrav og haver.
Åbne svælge, og øl, så lind
Mest dog fyldes med ryge-pind.
20 Prince Light er sagen
tre-fire gange om dagen
Skodder og rødvin og dans på græs
hen over Niels Daels agre.
Åbne munde med fulde læs
lort, som klinger i vrede hæs.
Brandert, som evigt kommer,
det er en Kredsen-Sommer.
Piger og skønsang, velsignet kår
leg, som for nu får ende.
Øjnene tunge og fedtet hår
Tak, skal det lyde, for nu i år.
Trefoldigt det må være
Kredsen, min hjertenskære!