26. september: “By means of Rome”: Om barokkens rumkunst, dens genkomst i postmodernismen – og i nutiden?
v. Kasper Lægring, postdoc i kunsthistorie ved Aarhus UniversitetPreben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Når talen falder på barokken, tænker de fleste nok på en europæisk stilperiode mellem år 1600 og år 1750, ofte karakteriseret som førende til en ekspansiv og dynamisk rumlig kultur. I epokens nye, avancerede kirkebygninger blev geometriske figurer tredimensionelt indlejret i hinanden, todimensiontelt i fresker med uendelighedseffekter, såkaldt trompe l’oeil. Fx André Le Nôtre i Versailles bemægtigede sig et enormt landskab ved at skyde akser ud i omgivelserne, hvorved vuet fra slottet syntes uendeligt, samtidig med, at alt inden for synsvidde synes at være kultiveret og scenograferet frem for naturligt. Etablerede grænser mellem bygningskunst, skulptur, maleri og landskabskunst blev overskredet i totalkompositioner, rettet mod en tænkt beskuer. Af samme grund opfattes barokken jævnligt som teatralsk.
Måske mere end nogen anden periode har barokken haft et potentiale for reaktualisering. I hvert fald har en række teoretikere i det 20. århundrede, fx Walter Benjamin, fundet spor af barokken i det moderne samfund. Foredraget vil introducere barokken som faktisk stilperiode, men i endnu højere grad søge at efterspore levedygtige barokke træk i det 20. århundredes kunst og arkitektur – med paralleller helt frem til nutiden. Et vigtigt navn er her den amerikanske arkitekt Robert Venturi, som med studierejser i Italien i ryggen i 1966 udgav Complexity and Contradiction in Architecture. Her udfoldes en øjenåbnende læsning af barokken på tværs af arkitektur, retorik, teater og litteratur.
Undervejs vil foredraget give et lille, relevant tilbageblik på malerier med barokke træk fra foredragsholderens udstilling på Nivaagaards Malerisamling i foråret 2024: Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark
10. oktober: USA, Israel og udfordringerne i Mellemøsten
v. Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Trods store ambitioner i begyndelsen af Joe Bidens præsidentperiode om sin politik i Mellemøsten nåede han ikke at opfylde af sine mål. Et knæfald for Mohammad Bin Salman førte ikke til et mindre køligt forhold til USA, endsige bragtes en såkaldt Abrahamaftale tættere på; forhandling med Iran om USA’s genindgåelse i atomenergiaftalen mislykkedes og Israel gør, hvad der passer Netanyahu, uanset udenrigsminister Blinkens rejser til Mellemøsten, og Biden løftede pegefingre over krigsførelsen i Gaza (fordi Israel ved, at der alligevel skrives en fed check til den israelske hær). Problemerne var til at forudsige. USA’s anstrengte og paradoksale forhold til Israel og de arabiske stater er strukturelt indskrevet i amerikansk indenrigspolitik.
Kimene til USA’s Mellemøstpolitik blev lagt under og efter Anden Verdenskrig: balance mellem amerikanske olieinteresser, rivalisering med Sovjetunionen og etableringen af en jødisk stat i Palæstina. En stat, som siden 1967 folkeretsstridigt har opretholdt en ulovlig besættelse og ovenikøbet systematisk har koloniseret besatte områder, hvilket USA gentagne gange har påpeget men aldrig gjort noget for at forhindre. Problemerne og udfordringerne er kun blevet værre og USA har aldrig formået at finde løsninger, men viklet sin egen politik og legitimitet stadig mere ind i de mellemøstlige konflikter. Foredraget søger at svare på spørgsmålet: Hvad er der galt med USA’s Mellemøstenpolitik og kan en ny præsident rette op på den?
14. november: Minoritetssprog som bro til integration
v. Nanna Vestergaard Ahrensberg, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Når vi tænker på debatterne om integration i politik og medierne, og særligt spørgsmålet om, hvad der leder til integration, er svaret typisk, at det kræver, at indvandrere og efterkommere til en vis grad giver afkald på deres etniske ophav, for at blive en del af ”os”. Men der findes andre, lovende svar fra litteraturen og fra praksis i Nordamerika, der bruger gruppernes etniske ophav, og de kulturelle ressourcer der ligger heri, som en bro ind i ”mainstreamsamfundet”.
I foredraget forsøger vi at forstå og kvalificere disse modstridende perspektiver på, hvad der skaber integration. Her går vi tæt på konkrete indsatser, politikker og evalueringerne bag, for at nærme os, hvad der virker i praksis. Efter en skitsering af disse debatter, og udviklingen af integrationspolitik over de sidste årtier, vil jeg fortælle om resultaterne fra et konkret forskningsprojekt i 250 skoler. Jeg undersøger med en gruppe kollegaer, hvad det betyder, når minoritetsbørns sprog understøttes og adresseres som en værdi i sig selv, og en fordel for deres læring af dansk. Forsøget er en læseindsats, hvor vi udover at give familier landet over en taske med bøger på dansk, tilbyder oversatte materialer – inkl. bøger og film – på 11 sprog, samt klæder lærere på til at bruge børnenes flersprogethed aktivt i undervisningen. Foredraget sluttes af med anbefalinger til implementering af lignende indsatser i stor skala.
21. november: Karneval og inkarnation – om Karen Blixen og kristendommen
v. David Bugge, lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, ph.d.
Mødelokale M2, Studenterhus Aarhus
Karen Blixens forhold til kristendommen er præget af en interessant dobbelthed. Ofte kan hun rase mod det, hun nedsættende kalder de kristnes ”forløsning under narkose”, hvor der intet ydes fra det menneskes side, der frelses. Andre steder giver hun derimod en positiv fremstilling af netop den uendelige, betingelsesløse guddommelige nåde, der intet forlanger af mennesket, men ”deklarerer almindelig amnesti”.
28. november: Frisindet diskussion eller religionskrig? – Udfordringer til Studenterkredsen før og nu
v. Viggo Mortensen, professor emeritus i systematisk teologi
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus
Da Studenterkredsen blev grundlagt, blev det sagt, at Kredsen skulle være hjemsted for frisindet diskussion; men det blev ofte – med et udtryk af Johannes Lauridsen – til religionskrig, som var et positivt begreb, der dækkede over disse herlige teologiske diskussioner. I foredraget fortælles udvalgte anekdoter fra denne religionskrig, og der trækkes tråde til den nuværende situation, hvor religionskrigen antager helt nye dimensioner. Synet på religion har ændret sig, kristendommen flytter sig, og kirken ved ikke helt, hvordan den skal tackle den ændrede situation. I stedet for religionskrig er der i den grad brug for at reetablere den frisindede diskussion.
6. december: Bibelen: oversættelse og virkningshistorie
v. Carsten Bach-Nielsen, lektor emeritus i kirkehistorie
M1 1427-149, Studenterhus Aarhus
Bibelen har været oversat til dansk siden 1500-tallet, og nu er vi i gang igen. Ved reformationsfejringen i 2036 skal der ligge en ny oversættelse. Hvordan mon man vil oversætte Bibelen på ny? Kan man stille sig frit til virkning, som Bibelen har haft på liturgi, salmer, sprog, kunst og litteratur – eller skal man regne med et traditionstab, der overflødiggør den slags overvejelser? Det er bestemt ikke en moderne overvejelse, men en, hver generation må forholde sig til. Hvad er det for et rum, Bibelen til forskellige tider gerne skal tale ind i? Det er næppe blot et spørgsmål om at oversætte korrekt, men om, hvad kan man med rimelighed kan forvente af bibelbrugeren.
Et semestermedlemskab koster 75 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag samt foredrag i Grundtvigsk Forum. Uden medlemskab koster foredraget 30 kr. Foredragene begynder kl. 19.30, når intet andet er angivet. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!