Påskegudstjenesterne er alligevel aflyst. Kirkerne er lukket. Og evangeliet om Jesus lidelse, død og opstandelse lyder højest fra de virtuelle prædikestole landet over. Det er dybt tragisk, og det kalder på passende løsninger. Med adgang til YouTube og et sæt højtalere ombygger J. S. Bach gerne din stue til en barok himmelborg kvit og frit – uden menighedens nærvær og nadver, desværre, men i et stædigt, æstetisk forsøg på at placere dig i samtidighed med evangeliet. Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Præstevang Kirke, guider dig her til en påske med et passende Bachsk akkompagnement.
Åbningssatsen i Johannespassionen (BWV 245). Vi mødes af dyster g-mol. Basinstrumenterne spiller grundtonen, tonika, i lange dronetoner, der giver mindelser til Davis Lynch’ uhyggelige underlægningsmusik i Twin Peaks. Strygerne snappende i sekstendelsnoder. To oboer i en dødedans af dissonansens skærende mislyde, der lyder som flossede fingernegle mod en kridttavle. Og så inde fra den mørke, musikalske sky pludselig tre veritable skrig: ”HERR! HERR! HERR!” Det kræver ikke det store musikteoretiske kørekort at forstå, at her, der kaldes på Gud i en smertefuld anråbelse. Ordene kommer fra den ottende salme i Salmernes bog. En decideret lovsang til Gud. En lykkelig beretning om Guds skaberværk og gerning: ”Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!”. Her er ikke ligefrem tale om en klassisk fortolkning af en lovprisning i musikken. Hvorfor gør Bach det? Det ligger i åbningssatsens resterende ord: ”Vis os gennem din passion, at du, den sande Guds søn, til alle tider, også i den største nedgørelse, er blevet herliggjort”. Bach ønsker at gøre dig samtidig med Jesus på Golgatha, at sænke dig ned i syndsbevidsthedens tidsmaskineri. Jesus blev ydmyget i et døgns tid. Det understreger Bach ved at fortsætte åbningssatsen i ni minutter i evighedsklingende musik. Mesterligt.
Prædikanten Bach
J. S. Bach er den største kirkemusiker. For Bachs geni beror ikke alene på den musikalske kvalitet og iscenesættelsen af den. Bach kunne også fortolke, forkynde og forklare. Det gjorde han over massevis af perikoper og fortællinger fra Bibelens mangfoldige bibliotek, herunder særligt i sine over 200 kirkekantater, som er skrevet til søndagsgudstjenester. Bach havde en teologi og ikke udelukkende et matematisk intellekt, sådan som det ofte er blevet fremstillet. Det er beskrevet fint i den legendariske barok-aficionado John Eliot Gardiners folkelige bog Music in the Castle of Heaven. Titlen spiller på Weimar-slottets kapel Himmelsburg, som Bach skrev flere af sine første kantater til, såvel som på Bachs evne til at bygge kirker af toner.
Hvorfor vælge Bach som totalentreprenør?
Med den kristne kirkes vigtigste højtid om hjørnet og sofa-Corona-bekæmpelsens tvungne realitet er Bachs oeuvre en fornuftig måde at opløfte sin sjæl til Herren på. For det er en tysk, velkomponeret totalentreprise-løsning, hvor både det kristelige ord og projekt og den musikalske udførelse er struktureret af en og samme mand: Johann Sebastian Bach.
Der er meget at vælge imellem, så herunder en guide, hvor musikken er optaget live i smukke kirker, i det forjættede, nedlukkede Europa: tag med på en pietistisk-lutherskortodoks rejse gennem påskens helligdage: helt nede fra Jerusalems støv og op på Bachs musikalske himmelborg.
Palmesøndag, 5 april: Fredsfyrste til fransk ouverture
Kantate BWV 182: Himmelskönig, sei willkommen (27 min.) skrev Bach i 1714 til brug på Palmesøndag og Mariæ bebudelse, der lå samme dag det år den 25. marts. Den blev skrevet ved hoffet i Weimar, hvor Bach arbejdede, før han kom til Köthen og senest Leipzig. Stilen er simpel, beroligende og ikke pompøs i sit udtryk. Det begynder med en fransk ouverture, som leder direkte ind i den første korte korsats, som hylder kongen velkommen – heraf titlens ”willkommen”! I ouverturen spilles der pizzicato, hvor strengene knipses kort, herover spiller kun en vuggende fløjte og violin. Alt emmer ro og fred, og det er uden tvivl Bachs understregning af, at når kongen Kristus træder ind i Jerusalem, er det ikke som verdens larmende konger til hest, men som fredsfyrsten på et æsel. Herefter skifter Bach vinkel til det personlige, subjektive trosliv i tre arier, her på en samlende koral, hvor man glæder sig over frelsegerninger igennem Jesu lidelser. Til sidst et kor, der understreger glæden ved, at Jesus red ind i Jerusalem. Bachstiftungs udgave fra kirken i Trogen, Schweiz, i 2007 med Rudolf Lutz’ direktion er mesterlig.
Skærtorsdag, 9. april: Jesus skal ride sagtmodigt ind i hjertet
Kantate BWV 61: Nun komm’, der Heiden Heiland (16 min.) ligner på mange måder Palmesøndags kantate musikalsk. Den er også oprindeligt skrevet til 1. søndag i advent i 1714 i Weimar, hvor teksten også er Jesu indtog i Jerusalem. Men det er voldsommere, mere hyldende, mindre inderligt i sin indledende korsats. Teksten kommer fra Luthers udgave af den gamle, latinske salme af samme navn som kataten, Veni redemptor gentium. Her besynges nadveren indirekte i alle de små satser. Det passer til Skærtorsdags aften, hvor Jesus indstiftede nadveren. Nadverens sakramentale virkning og modtagelse kobles til på den ene side Jerusalems porte og templets døre, og sammensmedes til sidst med den enkelte troendes hjerte. Jesus ridder ind sagtmodig på sit æsel – i Jerusalem og dit hjerte. Herefter en hurtig, harmonisk korsats med et stort amen. Hør Nikolaus Harnoncourts udgave med Arnold Schoenberg Chor fra 2000 i det smukke benediktinske kloster i Melk, Østrig.
Langfredag, 10. april: Helt fra Golgata
BWV 245: Johannespassionen (ca. to timer) er på alle måder skabt til Langfredag, som den blev uropført i Thomaskirche i Leipzig 7. april 1724. Bach viser med sit smukke oratorie hele passionen fra Skærtorsdag aften til Langfredag på Golgata. I mellem Bibelens dramatiske fortælling kommer små klip med kristelige, ofte subjektive, indsigter i koraler og arier. En af de smukkeste er Arie 30: Es ist vollbracht, hvor en sorgfuld alt synger om Die Trauernacht, sorgens nat, hvor Jesus døde. Midt i arien kommer som ud af intet et vitalt, hurtigt skift, hvor Jesus omtales som Judas (landområdet, ikke forræderen Judas Iskariot) helt – Bach fortolker korset i lyset af den sejrende Kristus, opstandelseshelten. Den klassiske udgave er Bach-profeten Karl Richters udgave fra 1971 med Münchener Bach-Chor eller Netherland Bach Societysudgave Van Veldhovens direktion fra Grote Kerk i Naarden.
Påskedag, 12. april: Jesus ligger ikke i graven
Mellem de oplagte påskekantater er Kantate BWV 4: Christ lag in Todes Banden (20 min.) perfekt til Påskedagen i stuerne derhjemme. Musikken er viril, storslået og ungdommelig (fra 1707) det ene øjeblik, det næste fyldt med påskens sorg og smerte. Kantaten inkarnerer højtidens ambivalens mellem tristesse og glæde. Teksten i kantaten er baseret på Martin Luthers salme af samme navn. Kantaten er en klar fortolkning af den tomme grav, hvor Jesus lå til påskemorgen rød. Bach understreger Luthers pointe i en melankolsk bass-arie; at opstandelsen fra den tomme grav viser os, at Jesus var det sande påskelam, der døde for os. Der anbefales Ensemble Orlando Fribourgs udgave fra den smukke Église Saint-Michel i Schweiz.
God påske!