For at fejre Kreds-semestrets begyndelse havde tidsskriftets gak-redaktion, også kendt under rubrikken Under uret, en udsendt medarbejder i baren efter Århus-Kredsens første møde. (Selve foredraget gad den fordrukne omstrejfer selvsagt ikke høre.) Er Københavner-Kredsen i virkeligheden nogle ufolkelige tabere, når de dyrker den uhellige treenighed af europæisk boblevand, klassisk Frokost og brændende sambucca-shots?

—

Af Steffen Arrigkro, mag.bib.

Da Under Urets udsendte medarbejder for nyligt frekventerede Århus-Kredsen, udspillede der sig en større fadæse omkring bardisken. En hjemvendt eks-eksiljyde ville bestille Århus-sæt til hele banden, men Unibaren – der ellers med en vis ret praler af Nordens største øl-sortiment – kunne ikke levere de våde varer. Den ellers ivrige og i passende grad behagesyge bartender ledte febrilsk efter et Århus-sæt i sit digitale kasseapparat, men også her måtte man ligesom i den printede menu lede forgæves. Det var tæt på, at der udbrød en veritabel syndflod af arrigskab i den steffenske kro.

Heldigvis havde aftenens Grundtvig-foredrag berørt vigtigheden af fantasi og myto-poetisk skaberevne, så sindene kom hurtigt i gang, og der blev bestilt Tuborg Guld fra fad og Arnbitter-shots.  Denne fremragende cocktail – som måske kunne tænkes at fungere som Folkeåndens svar på Jägerbombs – blev hurtigt døbt Eksil-sæt, fordi den perlende gulddame og den besk-søde Arnbitter taler både til den kække københavnerdreng og den stoute jydeknægt. Der opstod begejstring i flokken. Fra nu af skal hverken muldets frænder eller sletternes sønner nogensinde føle sig hjemløse på et ordentligt udenbys værtshus.

Efter denne held i uheld-episode følte de opmuntrede ungersvende, at det nu måtte være tid til noget mere trygt, noget sikkert Kreds-klassisk. Man bestilte således Frokost, men det kunne heller ikke fås. Godt nok var der vist nok Limfjordsporter, men denne var kun på 33 cl’s flaske, og Elefanten kunne måske også fås på halvliters dåse. Denne skæve bumseblanding ville måske gå an til en polterabend i det grønne eller en tidlig eftermiddag på bænken, men ikke på en respektabel beværtning! Nu var gode råd dyre, men indbildningskraften kom hurtigt i gang igen, og der blev bestilt Wiibroe Porter og Porse Guld fra Thisted Bryghus – og små glas med hank. Blandingen blev døbt Jydefrokost. Nu skal vi fortælle Dem hvorfor:

Det thylandske korn og porsen fra den vindblæste slette inkarnerer den jyske studerendes forening af det jordnære og det himmelstræbende, mens den nordsjællandske porter, der lige er 0,3% stærkere end Limfjordsporter, tilføjer en insisterende sexet charme, som kun en kredsomvendt KUA-pige (enhver rask drengs drøm) kan levere den. Jydefrokost smager aldeles fremragende, ja, selvom det er svært at indrømme, er den faktisk mere elegant i bouqueten end en klassisk Frokost. Under Urets ølredaktion kan således anbefale, at man i Århuskredsen fremover drikker denne Jydefrokost – der også med sine 66 cl til to er venlig over for skrøbelige sjæle – i stedet for en dårlig bumset erstatningsfrokost med ujævne blandingsforhold.

Det var svært at overgå disse to overdådige kombinationsdrikke, som hidtil var blevet indtaget. Men man var nu ”nået op på nul”, som en fordrukken svigerfar engang har udtrykt følelsen af at være i vatter og ville prøve lykken. Bartenderen henviste til noget så ufolkeligt som skabet med belgiske trappistøl, og man var lige ved at blive fristet af en Trappistes Rochefort 10, der med sine svimlende 11,3% er øllets pendant til Ødelæggelsens Vederstyggelighed. Man pludselig lød der et glædeligt budskab: ”Gud, de har sgu Hancock Gambrinus”.

Kender De ikke denne øl? Det gjorde de unge stud.theol.’er heller ikke, men en erfaren midtjyde kunne belære dem om, at det var den helt rette øl til stunden: ”Nu skal jeg ødelægge jer”. Hancock Old Gambrinus Dark, som er denne øls fulde navn, kaldes med rette for Midtjyllands svar på en god portvin. I Kredsjargon kunne man måske også kalde den en ready-made Frokost. Den blev, som det hør og bør sig, indtaget af connaisseur-glas på stilk og nydt som en fisefornem belgisk øl. Men sagen er, kære venner, at prisen på denne gudedrik (som er præcis dobbelt så stærk som en almindelige pilsner) er den samme som på en almindelig guldøl. Perlende portvin til ølpris. Min sjæl, hvad vil du mer’? Prøv den, næste gang De ønsker en god aften – den kan også købes i Brugsen og nydes af rødvinsglassene hjemme på altanen.

Det blev en god aften denne torsdag i Aarhus – ikke mindst fordi det var muligt at fortsætte det, der efterhånden var blevet en gedigen brandert, med Blå Thor (den fra ”flik-flak i Randers Fjord”-visen) og stille sulten med billig tre-minutters pepperonipizza fra den 450(!) grader varme ovn.

Selvom Under Urets udsendte medarbejder var glad for at vågne op og kunne rejse fra den lånte sofa og sætte sig ved et morgenbord med skoldhed kaffe, Cocio, blødende æg og bløde jydebirkes med tandsmør, Riberhus Mellemlagret og Boysenbærmarmelade, så havde han sjældent haft en så god brandert med så gode tømmermænd.

Lad os derfor slutte med at fremsætte den vovede tese, at denne nytraditionalistiske treenighed af Eksil-sæt, Jydefrokost og Hancock Gambrinus giver den perfekte brandert og er langt bedre end den uhellige treenighed af europæisk boblevand, klassisk Frokost og brændende sambucca-shots, som de lutherske libertinere indtager til Alma Mater-Kredsens sammenkomster. Næ, indtag De hellere en jysk mikstur af danske øl, og De skal med garanti få Dem en liflig aften. Prøv det, næste gang De er i byen på en torsdag.

Århus-Kredsen: en treenig torsdagstår over tørsten – siden 1942.