Studenterkredsens blog har hermed fornøjelsen af at bringe semesterprogrammet for Aarhuskredsens foredragsaftener i foråret 2016. Et semestermedlemskab af Studenterkredsen koster 50 kr. og giver adgang til samtlige af semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Hvor ikke andet er anført, begynder foredragene kl. 19.30.

25. februar: August Strindbergs okkulte modernisme v. Henrik Johnson, lektor i svensk ved Aarhus Universitet
Den svenske dramatiker og forfatter gennemlevede, hvad der siden er blevet kendt som “Inferno-krisen”, mens han opholdt sig i Paris i 1890’erne. I denne periode eksperimenterede han med alkymi, forsøgte at skabe guld i sit hotelværelse og mente tillige, at han var udset som mål for en guddommelig gengældelse. Inferno-krisen betød, at Strindberg blev en genfødt kristen, og han brugte de sidste år af sit liv på at kæmpe imod ateismen og darwinismen. Mindre kendt er, at Strindbergs religiøse krise gjorde ham i stand til at skrive litteratur, der har fået markant betydning for det 20. århundredes modernisme. Strindbergs okkulte tro hjalp ham til at formulere en ny litterær stil, der har påvirket både surrealismen, ekspressionismen og eksistentialismen. Foredraget undersøger vigtigheden af okkultismen for Strindbergs modernistiske prosa og drama og stiller på den måde spørgsmålet om, hvorvidt modernismens rødder skal findes i det okkulte. Foredraget tager udgangspunkt i Henrik Johnsons netop udgivne bog Det oändliga sammanhanget — August Strindbergs ockulta vetenskap.
Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus

3. marts: Natur i nylatinske hyrdedigte v. Trine Arlund Hass, adjunkt i klassisk filologi ved Aarhus Universitet, ph.d.
Genren hyrdedigtning er konciperet som et kompleks af beskedenhed og raffinement, både i indhold og form. Digtene skal indeholde simple hyrder, der i et idyllisk natursceneri skal digte om kærlighed og poesi. Men beskedenheden er et overfladefænomen: det er i lige så høj grad konvention, at de simple hyrdedigte er intertekstuelle og altså demonstrerer et indgående kendskab til den litterære tradition. Fra senantikken bliver det videre almindeligt at læse Vergils hyrdedigte som allegorier, nemlig som maskerede fremstillinger af samtidsaspekter, politiske såvel som selvbiografiske: hyrderne blev betragtet som maskerede versioner af digteren og hans kolleger og sangenes indhold som beskrivelser af såvel borgerkrigs barske realiteter som Kristi komme.
At hyrdedigtning således kunne give digteren mulighed for både at demonstrere poetisk håndværk, forholde sig til politiske spørgsmål og skrive om sig selv var med til at gøre genren populær i renæssancen, hvor den blomstrede som aldrig før. Mit oplæg vil behandle udvalgte passager af to danske latindigteres hyrdedigte: dr. theol. Erasmus Lætus’ Bucolica fra 1560 (dedikeret til kong Frederik 2) og stud.med. Hans Philipsen Pratensis’ Daphnis fra 1563 (skrevet i anledning af salmedigter og sognepræst ved Vor Frue Kirke i København, Hans Thomesens bryllup). I disse værker skal vi særligt se på, hvordan naturbeskrivelserne både bidrager til at give digtene en dansk prægning (muserne flytter til Valby Bakke!) og til at indlemme Danmark og danskerne blandt arvtagerne til den antikke tradition.
Richard Mortensen-stuen, Studenterhus Aarhus

31. marts: Du er et politisk dyr v. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet
De fleste folk associerer politik med finanslovsforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål på Christiansborg. Men politik er langt mere. Politik handler om fordelingen af ressourcer inden for en gruppe. Det er således også politik, når et ægtepar forhandler om de huslige pligter, og når grundejerforeningen diskuterer etableringen af en ny legeplads. Politik er heller ikke et nyt fænomen. Også vores fjerne forfædre på den østafrikanske savanne bedrev politik, når de skulle dele kødet efter jagten, samarbejde om bygningen af bopladser eller gå i krig med nabostammen. Uden en sans for politik havde de ikke overlevet og havde ikke kunne kolonisere resten af verden, Foredraget sætter fokus på, hvordan mennesket fra naturens hånd er et politisk dyr: Hvordan vi har en hjerne bygget til politik i små, fortidige grupper, og hvordan moderne mennesker stadig bruger denne hjerne til at navigere i moderne politik. Vores politiske holdninger er ikke blot baseret på fornuftige ræsonnementer, men reflekterer dybtliggende psykologiske og biologiske dynamikker.
Richard Mortensen-stuen, Studenterhus Aarhus

7. april: Studenterkollokvium. Fornuftskritikkens nødvendighed v. Anders Bruun, stud.mag.
“Det er det fornuftige at gøre.” Sådan siger vi fra tid til anden, og en lang række andre sproglige fraser og vendinger adler fornuften som værende en dydisk egenskab eller noget alene positivt. Dette er dog en vildfarelse med fatale konsekvenser. Med udgangspunkt i Arthur Schopenhauer vil jeg tage et par spring rundt omkring fornuftkritikken og derfra videre til nazismen og kommunismen, konkurrencestaten og meget mere – derudover kommer også Gud på banen, og vi skal høre lidt fra Frankfurt.
“Når religionen blir utdømt” v. Hans Nørkjær, cand.theol. og pastor for Lemvig og Omegns Valgmenighed
Knausgård er ikke kristen. Han er ateist og nihilist. Alligevel kan han ikke lade kristendommen være, for den hidbringer et perspektiv, som tiltvinger sig opmærksomhed og relevans. Navnlig, fordi Knausgård ikke kan finde mening i tilværelsen, er religionens spørgsmål og mulige svar på tilværelsens gåde umulige helt at lade ligge. Både følelsesmæssigt og intellektuelt er Knausgård derfor en slags troende ikke-troende.
Mogens Zieler-stuen, Studenterhus Aarhus

21. april: Lidenskab og krise – et foredrag om Johannes Sløk v. Kjeld Holm, biskop emeritus
Kjeld Holm vil i sit foredrag ”Lidenskab og krise” fortælle om en af sidste århundredes største kulturpersonligheder i Danmark: teologen, filosoffen og idehistorikeren professor Johannes Sløk, der døde i 2001. Han vil fortælle om Sløks anliggende med de 60 bøger, han skrev og forsøge at skildre, hvor tæt forfatterskabet og tænkningen var forbundet med Sløks liv og dets problemer. Det har Kjeld Holm et førstehåndskendskab til, fordi han var Sløks nære ven gennem mere end 30 år, hvilket han har fortalt om i sin meget roste bog, ”Mennesket er en misforståelse – mit venskab med Johannes Sløk”.
Mogens Zieler-stuen, Studenterhus Aarhus

28. april: Hjertet slår og slår – forfatteraften v. Jens Smærup Sørensen, forfatter
Om “Hjertet slår og slår”. Om en far og en søn, om fædrenes gamle verden og sønnerne – og døtrene – i den ny. Om tradition og autoritet over for selvbestemmelse og individualisme.
Axis Mundi, Aarhus Universitet, bygn. 1451, Jens Chr. Skous Vej 3