I anledning af en gammel debat om De Gudsforladtes Gud og et muligt “kristologisk overfokus” turde Carsten Breengaards kronik i dagens KD interessere bredt:
“Først blev Jesus alene Gud, det vil sige gud, og så blev han menneske. Kun menneske og dermed kun et moralsk forbillede. Og på det seneste har vi fået præsenteret tanken ført helt igennem. Jesus som gudløshedens menneske. Mennesket uden gud, fordi der ikke er nogen gud. Det siges at skulle være en trøst, at denne Jesus ligner os så meget. Trøstes, hvem der kan – jeg kan ikke!”
“Hvis Kristus ikke er ”oprejst” af Gud Fader, havner kristendommen i sentimentalitet. Jordens salt bliver til jordens honning, som Georges Bernanos formulerer det i sin berømte, netop genudgivne bog ‘En Landsbypræsts Dagbog’.”