Ateisme som statskirke?

I dagens Kristelig Dagblad berettedes det, at danske ateister og andre overbeviste “ikke-troende” i Aarhus fra og med efteråret nu kan få lov at hvile i fred, befriet for kristne symboler og hvad der ellers hører sig til en gængs kirkegård.

Initiativet til tiltaget i Aarhus Kommune er angiveligt taget af Ateistisk Selskab, hvis formand Stinus Lindgren i længere tid har haft udtalte aversioner, som den gode ateist han nu engang er, mod at skulle begraves i indviet jord.

I forbindelse med beslutningen om at etablere en sådan ikke-kristen kirkegård udtaler han bl.a.:

“Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor religioner har monopol på at begrave folk. Alle mennesker har følelser forbundet med døden, og når jeg dør, vil det være mærkeligt for mine efterladte at begrave mig almindeligt på en kirkegård og derved kæde mig sammen med noget, jeg ikke har taget del i”

Det kan give mening, at man som jøde, muslim eller andet finder det problematisk at blive begravet på kristen jord, da kristendommen jo i sagens natur står i modsætning til hvad man anser for religiøse sandheder, vel deriblandt bl.a. også den rette måde at forlade denne verden på, og dermed også et eventuelt begravelsesritual.

Dog kan nærværende skribent ikke begribe på hvilken måde det kan være af betydning for en ateist om han bliver begravet i den ene eller anden slags jord. Hvis religion er noget notorisk vrøvl, der ikke findes noget sådant som et liv efter døden og den kristnes handlinger afvises som meningsfyldte, kan det vel ikke have nogen form for skadelige konsekvenser at bisættes i dennes jord, eller være omgivet af bestemte symboler.

Man kunne spørge sig selv hvilke rettigheder Ateistisk Selskab nu vil kæmpe for at statens tilvejebringer: Skal det være muligt at bo i et ikke-kristent sogn, at gå til statsautoriseret humanistisk højmesse hver søndag, eller sende sine børn til skoler hvor religiøse sandheder systematisk pilles ned?

Hvis Ateismen på denne måde begynder at organisere sig for at få bestemte statslige særprivilegier og ydelser i relation til religiøs overbevisning, er den vel selv blevet til en organiseret “religion” (eller hvilken term man nu ville foretrække) og eo ipso ikke længere ateisme i ordets rette forstand.

Jeg vil tillade mig, hvad der vel er god skik og bruge i sådanne kronik’ske sammenhænge, at slutte af med et citat:

“Enhver, der er Noget og væsenligen er Noget, har eo ipso en Fordring paa nøiagtigt at blive anerkjendt for dette Bestemte, for hverken mere eller mindre”
– Søren Kierkegaard

Omtalte artikel kan læses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/420049:Kirke—tro–Ikke-troende-faar-egen-gravplads-paa-kirkegaard?article_page=1

8 meninger om “Ateisme som statskirke?

  1. Så vidt jeg forstår er det ikke det at jorden er indviet der bedrøver Stinus Lindgren, som ifølge artiklen “anser det for en bagatel, at kirkegårdsjorden er kristent indviet”, men det at der findes kristne symboler på kirkegården, hvad jo imidlertid også må siges at være temmelig sart!

    Interessant Kierkegaard-citat. Og da der som bekendt ikke findes noget sådan som ateisme (din Gud er hvad du sætter din lid til, som bl.a. Luther skriver), kan Ateistisk Selskab naturligvis ikke have krav på nogensomhelst form for anerkendelse. De kan derimod selvfølgelig have krav på anerkendelse for at være nogle sarte tudepotter, hvis de da ville indrømme at være dette – og sådan nogen skal man vel også behandle pænt…?

  2. Nu er det jo en kommunal kirkegård der er tale om, og det kan vel aldrig være kommunens opgave at diskriminere ud fra religion?

    Med hensyn til gravpladser, så er den døde ganske rigtig ligeglad med hvad der sker med hende – hun er jo død og borte, men begravelser er nu en gang ikke til for den døde, men for de efterladte.

    Og her er det absurd at folkekirken skal have monopol på gravpladser. Det er ikke ateister der vil have særbehandling, men kristne som ikke kan klare at andre får de samme muligheder som dem selv.

    Det viser igen hvor meget religion fører til splittelse, og hvor skadelig vores statskirke er.

    Og hvad relevans har det hvad Luther skrev? Hvis en gud er hvad man sætter sin lid til, så er min cykelhjelm min gud, men er det en passende definition af en gud?

    Ateister mangler troen på transcendente bevidstheder som eksisterer separat fra menneskers bevidsthed

  3. @Skongstad: “det kan vel aldrig være kommunens opgave at diskriminere ud fra religion”.

    Det er det vel hvis man tager grundlovens ord om at Folkekirken skal understøttes af staten alvorligt – husk at vi ikke har religionslighed men religionsfrihed. Om det så skal laves om kan selvfølgelig diskuteres.

    Luthers ord skal selvfølgelig tages i dybere eksistentiel forstand, dvs. det kan dreje sig om nydelse, penge, familien, nationen, én selv etc.

  4. …dvs. det du tror vil gøre dig lykkelig osv. Men jo, det er da en anden diskussion, men det var jo en kommentar til Kierkegaard-citatet.

  5. Jeg kan se vi er enige i at Kristne alene ønsker at de skal have privilegier, og alle andre blot skal tilpasse sig.

    Det betyder dog stadig ikke at ateister vil have særprivilegier, de vil blot have tilsvarende privilegier. Noget du så ikke kan acceptere, og det er vel dybest set her vi er uenige.

    At dække det ind under grundloven synes jeg nu er lidt tyndt. Der er unægteligt lidt langt fra at folkekirken skal understøttes af staten til at den eneste form for gravpladser der kan høre under offentligt regi skal være luthersk evangeliske.

    Mit syn på sagen er at statens eksistensberettigelse er dens gavn for borgerne, ikke dens gavn for den luthersk evangeliske kirke. Men det er jo ikke nyt at den privilegerede klasse kæmper med næb og klør imod at andre skal nyde de samme goder.

    Med hensyn til Luther, mener du så seriøst at folk har deres familie som guder?

    Men det er selvfølgelig en pseudo diskussion – ateister er ikke ateister i Luthers forståelse af gudsbegrebet, men i denne alment accepterede forståelse af guder

    Her taget fra en ordbog:
    overmenneskeligt væsen som menes at herske over en del af virkeligheden, fx naturen eller menneskets skæbne, og som tilbedes i religiøs kult inden for en (hedensk) religion.

    Ikke så præcist, men vi er i hvert fald i nabolaget.

    Det giver ikke mening at tale om folk som betegner sig selv som ateister, og så bruge din egen opfundne ikke standard definition af ateisme til at beskrive dem.

  6. At mange mennesker dyrker deres familie som var den (en) Gud anser jeg for at være en triviel observation.

    Luther var iøvrigt blot et eksempel – omtalte forståelse af gudsbegrebet har lange religionsfilosofiske rødder og er anvendt i teologisk og filosofisk etik siden antikken. At den “almene”, dvs. populære, ikke-akademiske forståelse af begreberne ikke svarer hertil er irrelevant i nærværende sammenhæng, hvor jeg svarede på et blogindlæg skrevet af en person som jeg antager har nogenlunde samme forståelse af begreberne som undertegnede (det er det der menes med vendingen “som bekendt”). Jeg beklager at du har fået det indtryk, at der var tale om et offentligt oplæg til diskussion.

    Iøvrigt har jeg på intet tidspunkt talt normativt om statsgaranterede privilegier, men blot om anerkendelse, som jo ikke uden videre kvalifikationer tilhører en politisk kategori. At det faktisk kan være kommunens opgave at diskriminere var blot en deskriptiv konklusion, ikke en påstand om, at den faktisk også bør gøre det. Ej heller skal det forstås normativt når jeg konstaterer, at det ikke kan være kirkens opgave at hjælpe dens kritikere, men blot som en påstand om hvad der ville være rationelt (for den).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.