Studenterkredsen | Sommermøde

Hvis Studenterkredsen igennem semesteret er højskolen på universitetet, er vi en uge om sommeren universitetet på højskolen. Siden 1901 har Studenterkredsen hvert år arrangeret en uge med foredrag, diskussion og fest på en højskole et sted i landet. I år arrangerer Århus-kredsen sommermødet. Alle er velkomne. Program kan rekvireres på Testrup Højskole tlf. 86 29 03 55.

"Humor? Jamen er det ikke ligesom, når onkel rejser sig til familiefesten og absolut intet har på hjerte - men han kan da altid pakke tomheden ind i et par muntre historier?".

I Studenterkredsen mener vi, at der er mere på færde: Netop i disse år er der grund til at se på humoren - for alvor.

Der var ikke meget at grine af i de brune 70'ere, og kitsch og postmodernisme blev beskyldt for ligeglad overfladiskhed. Men er vi ikke nu nået til en tid, hvor den åndelige lethed er på vej til at finde sin egen form for alvorlig latter?

Humor kan udtrykke overskud, som vi kender det i den raffinerede kunstneriske omgang med en genre, hvad enten det er i litteraturen, dramatikken, billedkunsten eller for den sags skyld musikken. Humor kan også være en eksistentiel holdning hos det menneske, der har opnået en vis distance til sin egen betydningsfuldhed. Og humoren kan være svar på det brudte, det tilfældige eller meningsløse; den kan være en måde at overleve på. Også her er det værd at høre litteraturen og dramatikken, men også filosofi, teologi og sociologi.

Humor kan være en strategi, en indpakning, der skal få noget til at glide ned. Eller den kan være et fænomen i egen ret, en spontan reaktion, noget der trænger sig på. Den kan være en bombe under ideologiske systemer. Kan den også være en måde at udsige det uudsigelige på?

Disse spørgsmål fortjener at blive diskuteret i selskab med tænksomme og forhåbentlig morsomme oplægsholdere. Ugen vil endvidere rumme masser af sang, forskellige underholdende aftenarrangementer, udflugt til skov og strand, sommermødebal, gudstjeneste, revy og meget mere.

Det er efter århundreders undersøgelser ikke lykkedes forskningen at besvare spørgsmålet: Hvad er det, der er så morsomt? Hvilket imidlertid ikke hindrer semiotikken i at forske videre og at tro på svarets mulighed. Er dette at fremkalde latter et gode? Ja, hvis det er med vilje - ellers ikke! Og hvorfor? Der er mange aspekter at observere og generalisere ud fra, og der er fra naturens side formentlig en slags linje gennem dette; den vil vi forsøge at bestemme.

Hvorfor er gråd guddommens opfindelse, mens latter er djævelens? Hvorfor er Kierkegaards politimagt latteren? Hvorfor skjuler sorgen sig i spøgen? Er komikken frelsen? Eller: Fra Kierkegaard som offer for latteren til hans påstand: Uden angst ingen latter!

Det giver mening at hævde, at latteren i dag er blevet udsat for en radikal omvurdering. Navnlig i teologisk sammenhæng har man bevæget sig fra at betragte latteren som ”djævelsk” til at betragte den som ”himmelsk”. Foredraget vil både dokumentere denne udvikling og påpege, hvor forholdsvis for nylig omslaget er sket.

I middelalderkunsten ses det ophøjede og det groteske ikke så sjældent side om side. For en nutidig betragtning kan det ofte virke som en blasfemisk sammenblanding; men en sådan opfattelse er som oftest anakronistisk. Tilsvarende er der en mulighed for, at en del af de billeder, som vi forbinder med humor, måske slet ikke er tænkt på den måde.

Hvad er det for en filosofi, der optræder i komedierne - fra de klassiske til Holbergs - og gør dem morsomme? Hvad er det for et syn, komediedigteren inviterer os til at anlægge på vore medmennesker - og os selv? Hvad er komisk og hvad er tragisk? Hvordan kan komedien på én gang være legende let og bidende satirisk? Hvad er monstro komedieglædens kilde?

I modsætning til 1990’ernes prosa, der ofte har været en nedslående affære, så ved alle, der har prøvet at læse op af den nyeste digtning, at der sker et eller andet, når teksterne fylder rummet ud og tilhørerne ægges til at udfylde fiktionens og fragmentets ”tomme pladser”. Ud fra iagttagelser af bl.a. Helle Helles korte og Peter Adolphsens ultrakorte fortællinger vil foredraget søge at rekonstruere humorens funktion i fiktionen.

Hvad er det, der kalder på smilet i visse seriøst sjove digte? Humoren i de sjove digte er en måde at gå bag om noget på: Bag om det bevidste intellekt, bag om kulturelle normer, bag om sproget selv til et kropsligt niveau, vi er fælles om. Den sproglige humor i form af ordspil, brandere og vrøvlevers er elementært poetisk, fordi den kortslutter det kommunikative sprog.

Der er mange eksempler på humor i musikken fra barokken og fremefter. Men det helt væsentlige er udviklingen af begrebet scherzo fra Beethoven og fremefter. Det kulminerer i det 20. årh. med den store scherzo, eksistentiel og gigantisk på en gang, som nu kan determinere hele symfonien. Navnet på den må jeg nok hellere vente med. Men vejen hen til den går gennem historien om Troldmandens Lærling.

National identitet fastlægges bl.a. gennem fortællinger i dagligdagen. Vittigheder er en af de mindste former for fortælling. Ved at fortælle nationale (dvs. ”etniske”) vittigheder bekræftes danskerne i deres egen nationale identitet og i deres særlige kendetegn i forhold til andre nationer.

Postmodernismen har en dobbelt udgang. I løbet af 90´erne har det vist sig, at det er de kristne, der er de glade nihilister, og de gamle nihilister – de kulturradikale humanister – der bliver den ny alvors mænd, der søger efter grundlæggende værdier. Nietzsche har skiftet side!

En yderst folkelig genfortælling/-opførelse af Markusevangeliet, der i hænderne på énmands-teatret Hans Rønne både er poetisk-forunderlig og til tider særdeles humoristisk.

En musikalsk udgave af hr. Hansens humoristiske knækprosa-digte om at være ung i starten af firserne. Før showet holder Bo hr. Hansen foredrag om sin egen virksomhed som alvorlig humorist.

har gennem mere end hundrede år holdt sommermøder. Til daglig er Studenterkredsen højskolen på universitetet: På universiteterne arrangerer vi foredrags- og diskussionsaftener, der på grundtvigsk vis prøver at indfange det væsentlige i tiden uden hensyn til faggrænser. Om sommeren er vi og alle interesserede universitetet på højskolen: Til sommermødet mødes mennesker, brydes meninger - og alvor og latter går op i en højere enhed.

Prisen er en totalpris og indbefatter undervisning, fuldt ophold incl. opredning på dobbeltværelse, transport mellem Århus H og Testrup Højskole på ankomst- og afrejsedag, gruppebillede af kursusdeltagerne, undervisningsmaterialer, evt. udflugter samt madpakke til hjemrejsen.

Du kan bo enten på dobbeltværelse eller eneværelse. For eneværelse betales kr. 600,- ekstra.

Har du overnatningsmuligheder uden for skolen kan du blive dagelev til reduceret pris: kr. 1.800,-

Som dagelev er du naturligvis velkommen til også at deltage i aftenarrangementer m.v. på skolen.

Nedenstående tilmeldingsblanket sendes til skolen, som sender girokort til indbetaling af depositum på kr. 500,-. Når depositum er indbetalt, er man optaget på kurset.

NB: Depositum tilfalder skolen ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse. Ca. 4 uger før kursusstart sender vi et girokort til indbetaling af restbeløbet.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du naturligvis velkommen til at maile, ringe, faxe eller skrive til os.

I år var det endvidere 100 års jubilæum for Studenterkredsens Sommermøde hvorfor der fredag den 13. juli 2001 afholdtes en festaften hvor tidligere medlemmer var inviteret. Læs bl.a. Jes Fabricius Møllers artikel "Radikalitet og kontinuitet" fra Kristeligt Dagblad s.d. (pdf) (htm).

Tidligere sommermøder

2002: "Elite og Samfund", Ry Højskole (htm)
2001: "Mytens virkelighed", Grundtvigs Højskole Frederiksborg (htm)
2000: "Spor i tiden", Rødding Højskole (pdf)
1999: "Det onde", Grundtvigs Højskole Frederiksborg (pdf)
1998: "Ånd i krise", Grundtvigs Højskole Frederiksborg (pdf)