PROGRAM

TIRSDAG 10. JULI

Eftermiddag: Ankomst eftermiddag

kl. 20: Lektor Jørgen Hass: Indledningsforedrag

ONSDAG 11. JULI

kl. 9: Lektor Jørgen I. Jensen: Myten mellem historien og orakel

Foredraget vil diskutere hovedpunkterne i Northrop Fryes myteteori og kommer især ind på sidste del af hans forfatterskab. I korthed lyder spørgsmålet til Frye: Hvorfor er han altid på vej væk fra historien, og hvorfor slutter hans forfatterskab så alligevel med at kigge på det særlige kerygmatiske sprog?

kl. 15: Psykoterapeut Kirsten Sarauw: Sjælens billeder

I menneskehedens store fortællinger, myter og eventyr er samlet en bank af menneskeligt erfaringsmateriale, som - ved hjælp af arketypiske motiver og eksemplariske handlingsforløb - tegner en slags landkort over menneskets sjælelige landskaber og angiver typiske rejseruter ad hvilke livseventyret udfolder sig. På menneskets livsrejse er kærligheden og dens forvandling det mest centrale motiv. Foredraget vil hovedsagelig beskæftlige sig med kærlighedens arketypiske forvandlingsveje, og desuden se på trøsten og håbet, som udspringer af den mytiske gentagelse såvel i det enkelte menneskes liv, som i menneskehedens store historie.

kl. 20: Mag. art. Marianne Horsdal: Fortælling, myte og virkelighed

Mytens virkelighed skabes gennem fortællingen. Men hvor befinder fortællingen sig? Hvad og hvor er fortællingen selv? De virkelige fortællinger og de mytiske fortællinger? De store kulturelle fortællinger og de små individuelle fortællinger? Hvor er fortællingen i forhold til mythos og logos? Fortællinger kan vejlede og vildlede, forføre og tryllebinde, og fortællinger kan skabe erkendelse, indsigt og forståelse. Fortællinger g r verden beboelig, og de kan skabe overblik og sammenhæng. Men først og fremmest skaber fortællinger mening, mening i tid og rum. Fortællingen er dialogisk diakroni.

TORSDAG 12. JULI

kl. 9: Lektor Carsten Pallesen: Ricoeurs mytebegreb

Har vi stadig brug for en ny myte? Det gamle spørgsmål om en ny mytologi belyst ud fra Paul Riceours mytetypologi.
En præsentation af Riceoeurs mytetypologi i Det ondes symbolik (1960) og dens aktuelle perspektiver. Det vil sige en tematik fra Schelling, Blumenberg til Mandfred Frank. Luhmanns titel på et indlæg i denne debat er Har vi brug for en ny myte? , og både Luhmann og Ricoeur har et særligt blik for sammenhængen mellem hermeneutisk logik og fortælling (myte) i den bibelske model, som de mener overses i den moderne efterromantiske debat om en ny myte, hvor der ofte ikke skelnes mellem mytetyper, sådan som Ricoeur mente, det er nødvendigt.

kl. 15: Ph.d. Cecilie Rubow: Hverdagens teologi

Hvad er religion, hvad er kristendom, og hvad vil det sige at deltage i de kirkelige ritualer? Er Bibelen mytisk eller historisk eller begge dele? Hvad indebærer det at være kristen, religiøs, troende - og hvad vil det sige at være præst? Det er nogle af spørgsmålene i hverdagens teologi. Foredragsholderen, der er antropolog, præsenterer resultaterne af sine feltarbejder i det folkekirkelige felt.

kl. 20: MEP Bertel Haarder, formand for Kirkeligt Samfund Lektor Inge Lise Petersen og Ph.d. stip. Sune Auken debatterer: Brage eller Braller - grundtvigianismens selvmytologisering.

Ikke bare gamle Grundtvig, men også den grundtvigske bevægelse har formidlet en mytologiseret selv- og verdensforståelse inden for bl.a. kirke, skole og nation. Bragesnakken har alt længe været erklæret for død - men hvor meget af det mytiske arvegods lever endnu? Bør vi forlige os med latterliggørelsen af dette, eller åbner der sig en mulighed for det såkaldt grundtvigske miljø for at tænke i mytiske sammenhænge på en mere moderne måde? Studenterkredsens sommermøde giver spørgsmålet videre til de tre debattører.

FREDAG 13. JULI

kl. 9: Forfatter og præst Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse - dansk kirkekunst efter 1945

De danske kirker har ikke mindst i de senere år fået mange nye udsmykninger, skabt af moderne danske billedkunstnere. Mange af disse udsmykninger har givet anledning til diskussioner om kunstens rolle i kirkerummet: Skal kirkekunsten underkaste sig bestemte krav, skal den være forkyndende, eller er kirkekunst blot kunst, der (tilfældigvis) er opstillet i en kirke? Foredraget er et lysbilledforedrag, der former sig som en gennemgang af den udvikling, der er sket inden for kirkekunsten siden Anden Verdenskrig, idet der vil blive vist eksempler på både figurative og non-figurative udsmykninger udført af vore mest kendte kirkekunstnere.

kl. 13: Lektor Marianne Stidsen: Overskridelsen som kunstens essentielle motor

Op gennem det 20. århundrede synes det at være en selvfølge, at kunsten skulle rykke ved de hævdvundne grænser. Den skulle udfordre vores vanemæssige syn på tingene og i det hele taget være en konstant hund i benet på det bestående. Kunsten skulle kort sagt bringe os videre - både i virkeligheden og oppe i hovedet. Efter at bunden gik ud af historien med kommunismens endeligt, og efter de lurende kokatastrofer truer med at desavouere homo faber ?n gang for alle, og efter at avantgarden er blevet erklæret for en død sild, som der ikke er flere (olieplettede) fjer at plukke på, har det set sort ud for enhver utopisk fremskridtstænkning. Spørgsmålet i dette foredrag lyder kort og godt: Er det virkelig sådan, at enhver form for overskridelsestænkning i dag må betragtes som vulgær? Eller findes der såvel politisk som kunstnerisk vægtige grunde til at holde fast ved myten Det nye - også i postmoderne regi?

kl. 16: Mag.art. Anders Thyrring: Evighed som skrift. Dialektik og modernitet i Johs. V. Jensens myter

De kortprosatekster, som Johannes V. Jensen skrev igennem størsteparten af sit forfatterskab og som han kaldte myter, er ikke myter i traditionel forstand. Snarere sproglige situationer, hvori en episk handling og et lyrisk øjeblik, verden og jeget, smelter sammen. Hvor nuet bliver evighed - som skrift. Jensens modernistiske myter er dermed på een gang et fors g på at fastholde et enkelt subjekts skrøbelige væren i verden, og at genfinde et fælles grundvilkår i den dialektiske bevægelse fra forgængelighed til bestandighed. Imidlertid handler Jensens myter også om, at hverken erindring eller skrift slår til som redskaber for dette fors g på at genhelliggøre tilværelsen.

kl. 19: Sommermødebal og festaften for sommermødets 100 års jubilæum.

LØRDAG 14. JULI

formiddag: ekskursion

kl. 15: Lektor Anne Jerslev: Stjernestøv og kultyrmyter. Fra stjerne til celebrity.

Film: Billy Wilder: Sunset Boulevard (1950)

Filmstjerner har som visuelle ikoner gennem en stor del af det 20. århundrede lagt krop og billede til myter om storhed og forfald, om det ordinære og det ekstraordinære, om next-door-ness og megalomani. I dag lever nogle af disse myter som moderne kulturhistorier, men stjernens blinken er blevet afløst af celebritetens kendtheds-skin. Spørgsmålet er, om der er varme nok i dette skin til at skabe myter.

kl. 20: Ph.d. stip. Michael Irving Jensen: Palæstina konflikten. Myter og realiteter.

Foredrag med perspektiver til den aktuelle politiske situation

SØNDAG 15. JULI

kl. 10: Gudstjeneste v/ Jørgen Demant

kl. 15: Fhv. museumsdirektør Thorkild Kjargaard: Den danske myte

Det danske folk eksisterer kun som et forestillet fællesskab, der på mytisk vist forener fortidige, nutidige og fremtidige generationer i en fælles skæbne. Der kan sondres mellem en række grundmyter om dette forestillede danske folk: Der er myten om det flittige, fredelige agerdyrkende Danmark, der er myten om det demokratiske, egalitære Danmark ( når få har for meget og færre for lidt ), og der er myten om det tapre, frihedselskende Danmark med blåøjede drenge og piger, og der er myten om det miljøbevidste Danmark. I de senere år har mytemageriet om Danmark med den regeringssponserede id? om Danmark som foregangsland antaget ny, parodisk karakter. Foredraget vil handle om nogle af disse grundmyter om Danmark.

kl. 18.30: Festmiddag og revy

MANDAG 16. JULI

Formiddag: Afrejse

TIDLIGERE AFHOLDTE SOMMERMØDER

• 2000: "Spor i tiden", Rødding Højskole (pdf)
• 1999: "Det onde", Grundtvigs Højskole Frederiksborg (pdf)
• 1998: "Ånd i krise", Grundtvigs Højskole Frederiksborg (pdf)